På mødet vil I møde repræsentanter fra Torupfonden som sælger grundene og nogle af jeres måske kommende naboer. I vil høre mere om mulighederne for at købe sig ind i et rækkehusmiljø, dobbelthuse og trippelhuse samt høre om vores fælles forsyningsløsninger og visioner for fællesskabet.
Byggemodningen skred stille og roligt frem i løbet af sommeren og efteråret og der var planlagt afleveringsforretning af byggemodningen af etape 1 d. 30.11.2021.
Udstykning af de første sokkelgrunde kom i gang, de første huse fik byggetilladelser, og alt så ud til at forløbe planmæssigt.
Mandag d. 22. november kom der så besked om, at vores entreprenør, Barslund, var erklæret konkurs. Det har givet nogen usikkerhed og ekstraarbejde, og de endelige konsekvenser er endnu ikke helt afklarede. Men når uheldet nu skulle være ude, skete det på et for os og Hvidelandsprojektet på et relativt heldigt tidspunkt:
Ringvejen er blevet færdig (skal først afsluttes/gøres pæn efter byggeperioden)
Varme-, regnvands-, spildevands- og brugsvandsledninger er på plads, bortset fra detaljer
Der var forberedt til at Radius/el-forsyningen kunne komme i jorden i december – og det arbejde er nu også afsluttet
De første huse er nu ved at blive bygget
Vi er nu i gang med at finde nye håndværkere/firmaer til at få afsluttet de resterende delprojekter
I skrivende stund mangler vi et par formelle godkendelser af ansøgninger til kommunen vedr. spildevandsanlæg og regnvandshåndtering. Dem regner vi med at få i hus inden for den næste måneds tid.
Så vi går glade og fortrøstningsfulde ind i 2022, hvor vi blandt andet kan se frem til:
Afslutning af 2. udstykningsrunde og gennemførelse af 1-? nye runder
Nye indflyttere i den midlertidige ’byggelejr’
Færdiggørelse af varme- og spildevandsanlæg
Start af grundejerforening, spildevandslaug og varmeselskab
Etablering af P-pladser med ladestandere
Indflytning i de første nybyggede huse
OG – ikke mindst – indslusning af en masse dejlige tilflyttere i vores dejlige landsby.
Der er gået alt for lang tid siden sidste nyhedsbrev
Men det er IKKE fordi projektet med etablering af det bæredygtige bofællesskab på Hvidelandsgården er gået i stå – tværtimod.
Vi har haft så travlt, at det med lige at få meldt ud til omverdenen, hvad vi har gang i, er blevet væk i skyndingen.
Nedsætning af regnvandstank. Regnvandet vil blive genbrugt til toiletskyl.
Her kommer så et hurtigt resumé:
Januar – marts
Planlægning og projektering sammen med vores rådgiver, Barslund, og deres partner på projektet, Rambøll
April
Salg af de første 8 grunde og genoptagelse af info-møder efter covid-19 pausen
Maj
Start af byggemodning – fossilfri byggeplads med biobrændsel og el-maskiner, og genbrugsbeton i stedet for ny-opgravet grus
Juni – august
Fortsat byggemodning med udgravninger til kloak, nedgravning af tanke til genbrug af regnvand, detailprojektering af den fælles jordvarmeløsning – Torup Nærvarme – og af spildevandsrensningsanlægget
Afholdelse af månedlige info-møder og salg af de næste 5 grunde
Igangsætning af den første runde af sokkeludstykninger, så de mest ivrige grundkøbere/husbyggere kan komme i gang med deres byggeri inden vinteren
September-oktober
Afslutning af byggemodning med etablering af NÆRvarmeanlæg omkring den kommende ’regnvandssø’ og med teknikrum i den grønne lade, opførelse af rensningsanlæg på landzonejorden
Foreløbig færdiggørelse af veje, stier og P-pladser, rørføringer til el, vand/genbrugsvand, fibernet og varme
Etablering af ’andelsboliggruppe’ til afdækning af interesse, konkrete boligbehov, finansieringsmuligheder m.m.
De første sonderinger omkring mulighederne for etablering af (almennyttige) lejeboliger
Foreningen Hvideland
Er nu næsten færdig med den aftalte istandsættelse af stuehuset, som både giver plads til to familier, et gæsteværelse og fællesrum/-køkken for foreningens medlemmer
Der har været afholdt et par arbejdsdage med rydning af østlængen m.m.
De første husbyggere er flyttet fra stuehuset og ud i den nyetablerede ’byggelejr’, og en ny familie har overtaget deres plads i stuehuset
Kommende infomøder om Hvidelandsprojektet
Infomøde på Frederiksberg
Onsdag d. 8.september kl. 18-20
Husk at tilmelde til infomøde på Frederiksberg via mail til: